Uddannelse

Uddannelsen til svæveflyvepilot består af en teoretisk og en praktisk del. Typisk foregår teoriundervisningen i vintersæsonen, hvor der ikke flyves pga. de korte dage og manglende termik.

Teoriundervisningen

Teoriundervisningen består af seks fag:

  • Aerodynamik
  • Flyvelære
  • Love og Bestemmelser
  • Instrument og materiellære
  • Meteorologi
  • Menneskelig ydeevne og begrænsninger

Aerodynamik er læren om luftbevægelser og de kræfter den forårsager. Dette giver en indsigt i den fysiske bagrund for at et fly kan flyve, samt en beskrivelse af hvornår det holder op med at flyve. Derudover indholder undervisningen i aerodynamik bl.a. forklaringen på hvorfor et fly reagerer, som det gør, ved forskellige påvirkninger.
I flyvelære undervises i hvordan man som pilot fører et svævefly. Et andet vigtigt element i undervisningen er hvorledes man skal disponere sin flyvning ved strækflyvning.
I love og bestemmeser lærer man om hvad man har ret til som pilot, samt hvad man ikke må. Faget beskriver yderligere hvilke begrænsninger man skal holde sig inden for, f.eks. hvad angår luftrum m.v.
I instrument og materiellære undervises i flyets instrumenters virkemåde og misvisninger, og hvorledes flyene vedligholdes.
Vejret har stor betydning for flyvning, og i særdeleshed for svæveflyvning, hvor vejret har betydning for hvor langt og længe der kan flyves. Yderligere er der vejr som kan være decideret farligt at vove sig ud i, f.eks tæt tåge. Derfor skal en pilot have en meteorologisk indsigt, hvilket han opnår i faget meteologi .
endvidere undervises der i | menneskelig ydeevne og begrænsninger.

For at få certifikat skal man have bestået en teoriprøve.Teorien er ikke en forudsætning for den praktiske uddannelse, hvoraf en stor del kan gennemføres uden at have deltaget i teorikurset. Den praktiske del af undervisningen er opdelt i flere trin.


Praktisk skoling

Skolingen kan påbegyndes når eleven er fyldt 14 år. Al skoling begynder i et tosædet fly, hvor du flyver med en instruktør. Elever sidder i forsæddet fordi det ligner de forhold han kommer til at flyve under i et ensædet fly mest muligt. I bagsæddet sidder en instruktør, med et komplet sæt styregrejer der er forbundet til styregrejerne i forsædet. I begyndelsen vil instruktører flyve starten og landingen, mens du får lov til at føre flyet derimellem efter en grundig briefing og demonstration. Dette betyder at en elev kommer til at flyve fra dag 1 i skolingesforløbet. Efterhånden som eleven får mere og mere erfaring med flyet, bliver instruktørens indgriben reduceret. Uddannelsen følger et fastlagt system, der er opbygget af normer, som skal følges i en fast rækkefølge. Først når en instruktør finder at eleven har gennemført normen på tilfredsstillende vis, kan eleven gå videre til næste norm. Når to instruktører skønner at en elev kan føre et fly på fuldt betryggende vis, og eleven er fyldt 15, bliver eleven sendt solo. Dette vil sige at eleven får lov til at flyve det tosædet skolefly under overvågning af instruktøren på jorden i stedet for i bagsædet i tre flyvninger i træk. Det er en meget stor oplevelse for eleven at flyve alene for første gang. Efter landingen modtages han af klubkammeraterne med en buket af vilde blomster samlet på flyvepladsen. Denne ene gang har piloten lov til at blive siddende i flyet mens det trækkes tilbage til startsteddet. For at få lov til at føre et fly alene, skal man godkendes hertil af en flyvelæge, som udsteder en helbredgodkendelse. For at få en helbredgodkendelse kræves ikke et superhelbred, man kan godt få en helbredgodkendelse trods brug af briller eller høreapparat. Hjertefejl eller epilepsi kan give problemer, men der er dog piloter i klubben med hjertefejl, der har fået udstedt en helbredgodkendelse efter yderligere undersøgelser.

Ensædet skoling

Efter det tosædet skolingesforløb forsætter eleven skolingesforløbet på et ensædet fly. Dette sker dog stadig under overvågning af en instruktør på flyvepladsen. Når eleven har gennemgået normerne og perfektioneret sine færdigheder tilstrækkeligt, kan han gå til en lokalflyver- eller S-Prøve. Dette kræver dog at eleven er fyldt 16.

Lokalflyver

En lokalflyver har ret til at flyve svævefly uden overvågning af en instruktør, dog må han aldrig flyve længere væk fra pladsen end at han altid kan flyve hjem og lande. Bemærk at det ikke kræver at man har bestået teoridelen af uddannelsen for at blive lokalflyver.

S-Pilot

En pilot, der har bestået både den teoretiske og praktiske prøve kan få udstedt et svæveflyve certifikat som forkortes til et S-certifikat. Med et sådan må piloten flyve uden instruktørovervågning og derhen hvor han vil under hensyntagen til luftrumsregler.

Videre uddannelse

Alt går ikke i stå, når certifikatet er erhvervet. Det er nu verdenen for alvor skal udforskes fra luften gennem strækflyvningens glæder, og det er nu der er nu de andre skal have tæv i konkurrencerne. For hjælpe piloter med dette, for nogle grænseoverskridende skridt, kan S-piloter tage på strækflyvnings kurser. Her undervises der i hvordan man flyver en opgave mest effektivt og hurtigt. Tages skridtet videre kan strækflyvning tages til udlandet hvor bjergene byder på nye udfordringer, og kræver en anden slags flyvning. Uerfarne piloter kan på et bjergflyvningskursus erhverve sig de nødvendige evner. Endvidere er det muligt at lære at dyrke kunstflyvning i svævefly.

Polyteknisk Flyvegruppe, Bygning 237, DTU, 2800 Kgs. Lyngby | pfg@pfg.dk

Flyveplads: Eskebjergvej 88B, Kaldred, 4593 Eskebjerg