Uddannelsen til svæveflyvepilot består af en teoretisk og en praktisk del. Typisk foregår teoriundervisningen i vintersæsonen hvor der ikke flyves pga. de korte dage og manglende termik.

Teoriundervisningen består af seks fag:

• Aerodynamik
• Flyvelære
• Love og Bestemmelser
• Instrument og materiellære
• Metrologi
• Menneskelig ydeevne og begrænsninger
  

Aerodynamik er læren om luftbevægelser og de kræfter den forårsager og er bagrunden for at fly kan flyve og hvornår det holder op med at flyve. Aerodynamik indeholder forklaringen på hvorfor et fly reagerer som den gør ved forskellige påvirkninger.
I flyvelære undervises i hvordan man som pilot fører et svævefly på sikker vis, samt hvorledes man skal disponere sin flyvning ved strækflyvning.
I love og bestemmelser lærer man om hvad man har ret til som pilot, samt hvad man ikke må, og hvilke begrænsninger man skal holde sig inden for, fx hvad angår luftrum.
I instrument og materiellære undervises i flyets instrumenters virkemåde og misvisninger, samt andet materiel der skal benyttes i forbindelse med svæveflyvning, som fx faldskærme, spilwire mm, og hvorledes det vedligholdes.
Vejret har stor betydning for flyvning, og i særdeleshed for svæveflyvning, hvor vejret har betydning for hvor langt og længe der kan flyves. Yderligere er der vejr som kan være decideret farligt at vove sig ud i, fx tæt tåge. Derfor skal en pilot have en metrologisk indsigt, hvilket han opnår i faget metrologi .
Da langt de fleste havarier skyldes at piloten træffer en forkert beslutning eller at hans mentale overskud er svækket grundet forskellige ydre påvirkninger som varme og træthed eller forskellige typer af illusioner, højner et kendskab til disse fænomener flyvesikkerheden. Dette kendskab opnår en pilot i faget menneskelig ydeevne og begrænsninger.
For at få certificat skal man have bestået en teoriprøve, som er udformet som en multiplechoice prøve med tolv spørgsmål i hvert fag, hvoraf man skal have mindst 9 rigtige. Teorien er ikke en forudsætning for den praktiske uddannelse, hvoraf en stor del kan gennemføres uden at havebestået teoriprøven. Den praktiske del af undervisningen er opdelt i flere trin Tosædet elev.

Skoligen kan påbegyndets når eleven er fyldt 14 år. Al skoling begynder i et tosæddet fly, hvor du som elev sidder i forsædet fordi det ligner de forhold du kommer til at flyve under i et ensædet fly mest muligt. I bagsæddet sidder en instruktør, med et komplet sæt styregrejer der er forbundet til styregrejerne i forsædet. I begyndelsen vil instruktører flyve starten og landingen, mens du får lov til at føre flyet derimellem efter en grundig briefing og demonstration, hvilket betyder at en elev kommer til at flyve fra dag 1 i skolingsforløbet. Efterhånden som eleven får mere og mere erfaring med flyet bliver instruktørens indgriben reduceret. Uddanelsen følger et fastlagt system, der er opbygget af normer som skal følges i en fast rækkefølge. Først når en instruktør finder at eleven har gennemført normen på tilfredstillende vis, kan eleven gå videre til næste norm. Når to instruktører skønner at en elev kan føre et fly på fuldt betryggende vis og han er fyldt 15, bliver han sendt solo. Dette vil sige at han får lov til at flyve det tosædet skolefly under bevågning af instruktøren på jorden i stedet for i bagsædet i tre flyvninger i træk. Dette er en stor oplevelse for eleven der modtages af klubkammeraterne med en buket af vilde blomster samlet på flyvepladsen, og denne ene gang har piloten lov til at blive siddende i flyvet mens det trækkes tilbage til startsteddet. For at få lov til at måtte føre et fly alene skal man godkendes hertil af en flyvelæge, som udsteder en helbredsgodkendelse. For at få en helbredsgodkendelse kræves ikke et superhelbred, man kan godt få en helbredgodkendelse trods brug af briller eller høreapparat. Hjertefejl eller epelepsi kan give problemer, men der er dog piloter i klubben med hjertefejl der har fået udstedt en helbredsgodkendelse efter yderligere undersøgelser.

Efter det tosædet skolingsforløb forsætter eleven skolingsforløbet på et ensædet fly, stadig under overvågning af en instruktør på flyvepladsen. Når eleven har gennemgået normerne of perfekteret sine færdigheder tilstrækeligt kan han gå til en lokalflyver eller S-Prøve. Dette kræver dog at han er fyldt 16.

En lokalflyver har ret til at flyve svævefly uden overvågning af en instruktør, dog må han aldrig flyve længere væk fra pladsen end at han altid kan flyve hjem og lande. Bemærk at det ikke kræver at man har bestået teoridelen af uddannelsen for at blive lokalflyver.

En pilot der har bestået både den teoretiske og praktiske prøve kan få udstedt et svæveflyve certifikat som forkortes til et S-certifikat. Med et sådan må piloten flyve uden instruktørovervågning og derhen hvor han vil under hensyntagen til luftrumsregler, og andre begrænsninger som fx en helbredsgodkendelse og at hans flyvefærdigheder ikke er blevet ”rustne”.