Den nuværende Polyteknisk flyvegruppe blev stiftet 30. marts 1943, af en gruppe flyveinteresserede ingeniørstuderende ved det daværende Polytekniske Læreanstalt, det senere Danmarks Tekniske Højskole, i dag kendt som DTU.

I perioden 1926 - 1936 eksisterende en forgænger, Polyteknisk Svæveflyvegruppe, der St. Bededag i 1927 udførte de første glideflyvninger i Danmark. Et skoleglider-lignende apparat var flikket sammen af vinger og dele fra kasserede militærfly og blev sendt ud fra skrænten ved Raageleje. Der foretoges 4 flyvninger af hver ca.15 sekunders varighed, og piloten var Franz Davidsen. Han havde i studietiden havde været på Wasserkuppe i Röhn, samt i Rossitten i det daværende Østprøjsen, de to steder hvor svæveflyvningen blev organiseret i begyndelsen af 1920'erne.

I 1943 var svæveflyvning stadig i sin vorden i Danmark, og Polyteknisk Flyvegruppe var i høj grad med til at indføre sportsgrenen i Danmark. Desuden var Flyvegruppen med udgivelsen af de såkaldte normblade med til at forme uddannelsen til svæveflyvepilot.

I de første år af klubbens historie konstruerede og byggede medlemmerne selv en skoleglider der fik navnet Polyt I. En senere modifikation gjorde at den fik navnet Polyt II. Disse fly var ensædede, åbne og langsomt flyvende, mens de faldt som en sten. Flyve kunne de dog. Skolingen foregik ved at instruktøren stod på jorden og kun kunne instruere eleven med forskellige flagsignaler. I begyndelsen måtte eleven kun “køre” på jorden, og skulle udelukkende koncentrere sig om at holde balancen og retningen. De første år var domineret af meget lidt tid i luften og meget tid på værkstedet; dette forhold er forbedret idag. Klubben løb hurtigt ind i de problemer krigen medførte, bl.a. blev flyene transporteret ved muskelkraft ved at trække vognen med 8-9 personer på cykel, og da benzin var vanskeligt at fremskaffe måtte også spillet køre på alternative brændstoffer. En artikel om Polyt II kan ses her Flere eksemplarer af Polyt 1/2 er bevaret, bl.a. på Teknisk Museum i Helsingør, men ingen er luftdygtige.

Senere da tosædet skoling blev mere almindeligt, blev der i Polyteknisk Flyvegruppe konstrueret et tosædet skolefly, Polyt III. I modsætning til de tidligere modeller var denne flykonstruktion med lukket cockpit, og dens dobbeltstyring betød at instruktøren kunne gribe ind, hvorved antallet af materielle skader fald. Dansk Svæveflyvehistorisk Klub har i foråret 2020 atter fået den tilbageværende Polyt 3, OY-XFA i luftdygtig stand.

Det næste svævefly Polyteknisk Flyvegruppe begav sig ud i skulle efter planen være af en lukket konstruktion, med en mere avanceret vinge end de tidligere konstruktioner. Vingen skulle udføres i aluminium, da det herved var muligt at benytte et bedre profil, som dog kræver en mere præcis overflade. Mange aluminiumsvinger er nittet sammen, men da nitterne forøger luftmodstanden, ønskede man at lime vingen; noget der var uprøvet på den tid. Projektet blev udført i samarbejde med ingeniørstuderende, og var som projekt en succes. Det tog dog så lang tid at ingen havde mod på at færdiggøre kroppen. Derfor blev en krop fra et havareret Jantar svævefly indkøbt til Polyt IV. Da vingen endelig var færdig, var opbakningen til projektet desværre bortfaldet. Kroppen har nu fundet anvendelse til klubbens simulator. Se Simulator. Aluminiumsvingerne kan ses på bagvæggen af svæveflyvehangaren på Kaldred.

Den sidste af klubbens flykonstruktioner er slæbeflyet Polyt 5.. Det blev bygget over en årrække på fem år fra 1965-70, hvor flyet fløj første gang den 12. april. En video med fortællingen om af Polyt 5's tilblivelse og jumfruflyvetur kan ses her: I 1971 deltog Polyt 5 på den store flyveudstilling i Le Bourget ved Paris, hvor det nyeste inden for luft- og rumfart skulle præsenteres. I selskab med datidens nyeste fly, såsom Tupolev 144, Concorde, DC10 og Boeing 747 blev Polyt 5'erens særegne konstruktion fremvist for et begejstret publikum

Ud over de føromtalte fly er der i gruppen påbegyndt en række projekter, som aldrig kom til at flyve. Et motorsvævefly blev bygget, men brændte, da det blev ramt at gløder fra et damplokomotiv, der skulle trække det til København for myndighedsgodkendelse og prøveflyvning. Derudover blev et fly med et flyvende vinge design (et fly uden hale) konstrueret, men nåede aldrig videre end tegnebrættet. Desuden er flere fly bygget i PFG, men kun efter tegninger fra konstruktører uden for klubben. Heriblandt seks Grunau Babyer (hvoraf den ene var til flyvevåbnet og tre til Svæveflyveunionen) samt en Olympia.

Gennem årene blev der i klubben konstrueret og bygget fire spil, hvoraf det seneste fra 1980'erne fortsat er i drift. Det blev oprindelig placeret på en stor øl-lastbil der var doneret fra Carlsberg. Senest er det i vinteren 2011 flyttet til en gul Mercedes lastbil, der tidligere havde tjent som sneplov i Københavns Lufthavn, Kastrup.

Flere rekorder er gennem klubbens historie sat af PFG piloter. Her er der både tale om højde-, hastigheds- og distancerekorder. Desuden har PFG piloter stået øverst på skamlen efter konkurrencer flere gange, deriblandt DM og sågar et VM. Af de mere spektakulære konkurrencer, der er vundet af en PFG pilot er Politikens konkurrence om at flyve til Bornholm, hvilket skete i 1964. Flyvningen skete bl.a. som følge af et væddemål mellem nogle af klubbens piloter om fire kasse øl. Flyvningen blev påbegyndt i Kaldred, og grundet flyvepladsens placering kræver en flyvning til Bornholm, at der først flyves på tværs af Sjælland, dernæst over Øresund til Skåne, og til sidst over 38 km. vand, hvor der ikke kan forventes at findes meget termik. Piloten nåede Borholms kyst i forholdsvis lav højde, og landede i Rønne. Det tog to dage at få flyet hjem igen.

“Flyvepladser”
Klubbens hjemsted har varieret gennem årene. I begyndelsen afholdtes bl.a. flyvelejre på marker mellem Jyderup og Kalundborg. I 1944-45 blev lejren holdt på eksercerpladsen i Roskilde. Frem til 1960 var eksercerpladsen i Advedøre klubbens flyveplads. Dog var der her kun en mark uden faciliteter. I årene 1946-1960 blev der holdt en årlig sommerlejr, hvis placering flyttede lidt rundt i landet, bl.a. også flere steder i Jylland - bl.a. Herning, Borup og Vandel. I 1961 flyttede PFG så til det permanente hjemsted, Kaldred, hvor klubben fortsat holder til. Her lever klubben under fornemme forhold med stort klubhus og hangar. Se Klubhus og værksted eller Pladsinformation. Årsagen til at eksercerpladsen blev forladt var de primitive forhold, samt at den voksende trafik på Kastrup lufthavn begrænsede luftrummet kraftigt.

Værksted
Flyvning kræver adgang til et værksted, i de tidlige år til at bygge og vedligeholde flyene, nu kun til vedligehold. I den forbindelse har det nuværende DTU altid været os venligt stillet, fordi PFG har en teknisk bagrund og gennem årene har været involveret i mange studenterprojekter. I klubbens første år havde klubben fået tildelt to lokaler på den daværende Polytekniske Læreanstalt, der lå på Sølvtovet. Lokalerne var to loftslokaler, hvilket besværliggjorde transport af konstruktionerne ud og ind af bygningen. Da denne skulle rives ned i 1946 fik gruppen nogle kælderlokaler i Sølvgade, og i 1947 flyttedes værkstedet til en barak der lå ud til og delvist på Rigensgade kaserne. Her boede klubben i 25 år. Denne bygning blev revet ned i 1974 og PFG blev hjemløse hvad angik værksted. DTH, som DTU hed den dengang, var flyttet til Lundtofte hvor det ligger idag. Endnu en gang kom DTU flyvegruppen til hjælp, idet vi fik lov at bygge et værksted på campus, nede bagerst i anden kvadrant. Her samledes dengang alle de “ukurante” bygninger. Pengene til byggeriet var doneret af “A.P. Møller og hustru Chastine Mc Kinney Møllers Fond Til Almene Formål”, og resultatet er den nuværende bygning, der deles med PF Auto (bygn. 237). Se Klubhus og værksted

I forbindelse med klubbens 60 års jubilæum i 2003 blev der udfærdiget et digert værk der i detaljer beskriver klubbens historie. Jubilæumsskriftets indhold kan også ses her: